Altan-info

Information om altanprojektet


Altanerne er færdige:

Afrigning af byggeplads: Den 21. og 22. december 2017 pakkede altanfolkene sammen og hejsede deres materiel ud af gården igen. Altanerne er færdige helt efter tidsplanen.


Så er vi i gang:

Mandag d. 9. oktober ankom materialer til altanbyggeriet og en stor mobilkran, der løftede dem over taget og ind i gården.

Kranen er i udfoldet stand 65 m høj, og platformene der skal bruges til monteringen af altanerne vejer 4 tons stykket. Det hele blev løftet ind i gården i løbet af mandagen, og der blev ikke krummet så meget som et græsstrå.
Det lykkedes at få det hele placeret i gården udfor opg. 24-30.
Efter en uge er de første altandøre klar til at blive monteret.

Stuelejlighederne er dem, der mærker mest til byggeriet i form af indelukkethed bag containere og kraner og en ret vanskelig adgang til gården, megen trafik og støj. Vi håber på overbærenhed og tålmodighed med byggeriet.


14. september 2017:
Byggemøde/opstartsmøde
Se referatet her.


September 2017:
Til jer der benytter det fælles radiatortilbud skulle jeg sige fra Per (VVS’eren) at han er gået i gang med at montere de nye radiatorer først i 24 og 26, derefter kommer så 28 og 30.

Til jer der skal have en ny radiator: Han bortskaffer jeres gamle radiator, men piller først måleren af. Den må I gerne gemme just in case Brunata skal bruge den.

Til jer alle kan jeg informere om, at vi har opstartsmøde med Altan.dk d. 13.09.2017 og at platformen til at montere altanerne opsættes omkring d. 18.09.2017. Der er derfor ikke længe til vi går i gang.

Jeg har forhørt mig hos altan.dk for om ledninger langs karmen kan blive siddende eller skal fjernes. Det har jeg ikke fået svar på endnu men så snart jeg har hører I fra mig.

Efter opstartsmødet håber jeg også at kunne komme nærmere ind på hvornår jeres altan monteres.

Mvh Mads


Oktober 2016:
Kære kommende altanejere:
Hermed endnu en kort opdatering på altanprojektet, da vi forventer at lukke aftalen med Altan.dk som leverandør af vores altaner i slutningen af indeværende uge.
Vi har over den seneste periode kommunikeret frem og tilbage med Altan.dk og er nu blevet enige omkring detaljerne i kontrakten. Både Kristian, Mikkel og jeg har brugt en del energi på at sikre at kontrakten er så gennem-arbejdet som muligt, for at sikre vi får det bedste produkt og at der ikke opstår for mange uklarheder gennem forløbet med
entreprenøren. bl.a. har vi indarbejdet hvid bund på altanerne for at sikre så meget lys som muligt til underboen.

I vil derfor inden for meget kort tid modtage et brev fra Kristian, hvor I skal indbetale det bindende/ikke refunderbare beløb på 5.000kr., som går til Myndighedsandragende. I brevet
vil I også kunne se produktbladet, og dermed hvilket produkt i får. Øvrig information kan endvidere rekvireres ved Mads Aaris.

Det resterende beløb vil først skulle betales omkring ultimo 1. kvartal 2017 – Den præcise dato udmeldes efterfølgende.
Prisen for jeres altan vil sandsynligvis lande under det beløb som jeg tidligere har udmeldt – Prisændringen skyldes det store arbejde der har ligget i at hente tilbuddene ind, og er under forudsætning af at vi fortsat er 19, hvilket det også ser ud til at vi bliver.

Tidsplanen kommer desværre ikke til at holde. Vi havde håbet på at kunne presse entreprenøren på tidsplanen, men dette er ikke muligt. Og slet ikke nu hvor vi har fået indarbejdet dagbod i kontrakten (økonomisk straf for ikke at overholde tidsplanen). I skal derfor ikke forvente at altanen er oppe før til efteråret – det præcise tidspunkt afhænger af myndighedsbehandlingen af andragende.
Det vil fortsat være den tidligere udmeldte størrelse som indsendes til myndighederne og som forventes godkendt.

Mvh Altangruppen
Mikkel og Mads


Har I spørgsmål eller brug for uddybning er I som altid velkomne til at kontakte altangruppen ved Mads på
mail: mads_aaris (a) hotmail.com eller telefon: 9137 7066.